fredag den 25. januar 2013

Verdens bedste sælger

En mand søger uopfordret stilling som sælger i et stormagasin. Personalechefen mener ikke, at der er nogen ledig stilling, men da manden insisterer på at være verdens bedste sælger, får han lov til at starte på prøve i sportsafdelingen.

Lidt op ad dagen går personalechefen ned i sportsafdelingen og ser, hvordan det går med den nye sælger. På afstand ser han sælgeren demonstrere forretningens dyreste fiskestang for en kunde.

Han gemmer sig bag en søjle, så sælgeren ikke kan se ham, og han hører sælgeren sige til kunden: "Og med denne fine fiskestang skal man jo ikke bare stå indepå molen og pjatte. Næh, man skal ud på havet og fange de store fisk."

Kunden: "Jamen, jeg har ingen båd"

Sælgeren: "Jamen, så er det jo et held, at vi netop i denne uge har tilbud på en motorsejler med en 370 hk dieselmotor til kun 499.999,- kr."

"Det er meget godt" siger manden, "men jeg har jo ingen havneplads, og hvordan får jeg den i det hele taget ned til havnen?"

"Intet problem" siger sælgeren, "Vi har en første klasses trailer til netop denne båd for kun 19.998,- kr."

Kunden: "Men mon min Skoda kan trække den?"

Sælgeren: "Det kommer nok til at knibe lidt, men netop i denne uge har vi et kampagnetilbud på BMW 735i, som er nedsat 4%, og for kun 6.999,- ekstra fås den med trækkrog."

Da handlen er afsluttet og kunden lidt efter kører glad af sted i sin nye BMW med trailer og motorbåd, springer personalechefen frem og juber:

"Tillykke! De er ansat! Det var dog fantastisk, en mand kommer ind for at købe en fiskestang, og De sælger ham både en bil, en båd og en trailer."

"Forkert, forkert, forkert" siger sælgeren, "Han kom ind for at købe en pakke tampax til sin kone, og så sagde jeg: "Så er den weekend ødelagt. Så kan du lige så godt tage ud og fiske!"

God weekend. :-)

fredag den 18. januar 2013

Blondinen i restauranten

Godt placeret midt i restauranten peger blondinen hen på buffeten og siger til tjeneren:
- Jeg vil gerne have lidt af den der fisk.
- Det er en skinke, frøken.
- Har jeg måske spurgt om hvad fisken hedder?

God weekend til alle. :-)

torsdag den 17. januar 2013

Statsministeren på motorvejen i ministerbilen

En lastbil kører ud af motorvejen. Pludselig kører en ministerbil op på siden af den, Helle Thorning Schmidt ruller vinduet ned og råber:

"Jeg hedder Helle og er Danmarks statsminister. Jeg kører Ministerbil, og du er ved at tabe din last!"

Lastbilchaufføren ryster på hovedet og sætter farten op.

Et øjeblik efter er Helle der igen og råber nøjagtigt det samme.

Lastbilchaufføren sætter igen farten op. Der går et øjeblik, hvorefter Ministerbilen igen kører op på siden:

Helle råber nu meget højt og indtrængende:

"Jeg hedder Helle Thorning Schmidt og er Danmarks statsminister, Jeg kører Ministerbil, og du er ved at tabe din last!"

Lastbilchaufføren ruller vinduet ned og råber, nu tydeligt irriteret:

"Jeg hedder Jens, jeg er lastbilchauffør, og jeg er ved at salte vejen!"


Hun lever tydeligvis op til tegneserien Statsministeren, hvilket jo blot gør denne endnu sjovere :-)

fredag den 11. januar 2013

Den indiskrete piccolo

- "Ellers andet?" spurgte piccoloen, efter at have serveret en dejlig middag på hotelgæstens værelse.
- "Nej tak, det var alt" svarede manden.
Piccoloen lægger mærke til en lækker satinnatkjole på sengen, og spørger: - "Og Deres kone, ellers noget til hende?"
Hvortil manden svarer:
- "Ja, det var måske en god ide, jeg tror jeg vil overraske hende. Vil De være så venlig at sende hende et postkort fra mig?"

God weekend til alle. :-)

søndag den 6. januar 2013

I fint selskab...

Ved en fin middag rejser en mand sig op og siger:
- Jeg skal lige ud og skide.

En ældre dame bliver chokeret og siger:
- Sådan kan man virkelig ikke sige. Vi kvinder plejer at undskylde os med, at vi skal ud og pudre næsen.

Manden tænker sig lidt om og svarer så:
- Undskyld, men jeg skal ud og sminke røven.

God søndag til alle. :-)