onsdag den 31. december 2014

Nytårsvits

To fra Jehovas Vidner kom i himlen, og bankede på Perleporten, da Gud hviskede til Skt. Peter:
- Shh, vi lader som om vi ikke er hjemme.

Godt nytår til alle. :-)

fredag den 26. december 2014

Mellem veninder

Mellem veninder:
- Det er nogle flotte briller, du har fået. De er jo så store, at de skjuler alle dine rynker.

- Ja, og så stærke, at jeg kan se alle dine...

God weekend til alle. :-)

fredag den 19. december 2014

Brev fra en værnepligtig...

Brev fra en værnepligtig:
Kære far,
Jeg har lært at rede seng, vaske, stryge og reparere mit tøj. Hver morgen vasker jeg gulv og støver af. Ellers skræller jeg kartofler, dækker bord og vasker op. Far, er du helt sikker på at hæren kan gøre mig til en mand?
Kærlig hilsen
Din søn

God weekend til alle. :-)

fredag den 12. december 2014

Advokaten på dødslejet...

Den gamle advokat var meget syg, og da en ven besøgte ham på hospitalet, lå han og læste i Bibelen.

- Hvad laver du? spurgte vennen.

- Leder efter smuthuller, svarede advokaten.

God weekend til alle. :-)

fredag den 5. december 2014

Hans og Ove på rundtur i USA

Hans og Ove var på rundtur i USA. For at spare penge undervejs delte de et dobbeltværelse. Undervejs i nattesøvnen banker det på døren, og Ove rejser sig undrende for at åbne døren.

- Hands up, råber røveren da Ove åbner døren.

- Hans, kalder Ove, det er til dig...

God weekend til alle. :-)